Over 160 virksomheder, turistgrupper, foreninger og private har været på tur i Ørestad og København med urbane formidler og cand.comm. Mira M. Cordsen eller booket et foredrag.

Hvad med dig?

Hvad er Experience Ørestad? Få en smagsprøve her:
Experience Ørestad tilbyder byvandringer, foredrag, præsentationer og oplevelsesdesign om urbane tendenser, arkitektur, byudvikling og byliv i Ørestad og København.

Hvad oplever du på en byvandring med Experience Ørestad?

På mine byvandringer i Ørestad fortæller jeg om det helt særlige forhold, der er imellem den nye arkitektur, naturen og beboerne i Ørestad. Vi bevæger os rundt om kendte bygningsværker som Bjarke Ingels' VM bygningerne, Bjerget, Lundgaard og Tranbergs Tietgenkollegiet, Ørestad Gymnasium, 3XN's Bella Sky, Ørestad Skole, Stævnen, Royal Arena og Bjarke Ingels’ 8tallet. 8tallet har en unik beliggenhed dør om dør med Kalvebod fælled. Kalvebod fælled er et kæmpe naturområde med store vider, lys og et rigt naturliv. Ingen andre steder i Europa findes et naturområde af den størrelse så tæt på en metropol.

Jeg fortæller lokale historier om menneskene, bylivet og nye boligformer i Ørestad. Hvem bosætter sig i Ørestad og hvorfor, og hvad synes de om Københavns nye bydel? Jeg fortæller om grønne bytrends, arkitektur og om Ørestads fremtidige byudviklingsplaner. Vi kigger også på og taler om Ørestads byrum, - hvad er det gode byrum egentlig?

Kom med og kom tæt på livet i Ørestad!

Bedste Ørestadshilsner

Mira M. Cordsen - Urban Formidling og analyse/stifter af Experience Ørestad