Hvor lang er en byvandring? 
En byvandring tager 1 - 4,5 timer afhængig af valgte tur inklusiv tid til spørgsmål. Efter turen kan et besøg på Traktørstedet, Cafe 8tallet eller Restaurant Rasoi anbefales.

Hvor mange deltagere kan der max være på en byvandring? 
Der kan max være 25 deltagere på en byvandring. Ved foredrag om 8tallet max. 20 deltagere. Ved indendørs foredrag max 50 prs. Tillæg over 50 prs.

Hvordan afbestilles turen?
En booket tur kan afbestilles skriftligt eller mundtligt til Experience Ørestad. Afbestilles turen mindre end 24 timer før begyndelsestidspunkt faktureres 100% af bestillingsværdien.

Hvilke sprog guides der på?
Turene guides på dansk, engelsk eller tysk

Hvordan er terrænet på byvandringen?
Vi går hovedsageligt på belagte veje og stier, men også i mere kuperet terræn og i områder, hvor der bygges. Nogle stier kan være lidt mudrede. Jeg anbefaler vandafvisende fodtøj. Turene anbefales generelt ikke for dårligt gående.

Er der mulighed for parkering i nærheden af turene?
Ja, der findes parkeringshuse på både Robert Jacobsens Vej, Richard Mortensens Vej og Ejler Billes allé. Busholdeplads findes desuden på Asger Jorns’ allé. I Ørestad City er der bl.a. mulighed for parkering i Fields, ved Bella Center, i Bjerget mfl.

Hvor ender byvandringen?
I de enkelte turbeskrivelser finder du både startsted og slutsted.

Er der toilet til rådighed under turene? Nej ikke under turen. Før og efter turstart kan de offentlige toiletter i nærheden benyttes.  

Er turene tilgængelige for kørestolsbrugere og barnevogne?
Turen kan designes, så kørestolsbrugere og klapvogne kan komme med. Informér venligst om deltagere i kørestol. Lad din cykel stå ved metrostationen. Byvandringerne anbefales ikke for dårligt gående.

Er turene også for børn?
De byvandringer Experience Ørestad udbyder er ikke henvendt til børn.

Kan du arrangere en specialtur eller et specialforedrag? 
Ja, Experience Ørestad designer gerne specialture, udendørs foredrag ellers indendørs foredrag med bestemte tematikker.

Hvad hvis det regner?
Turene gennemføres også i regnvejr. Det anbefales at tjekke vejrudsigten og eventuelt udruste sig med en paraply. Booking kan ikke annulleres pga. regn.

Er der tid til fotos på turene? 
Der er tid til at tage fotos undervejs på turene.