UN17 Village, Tagterrassen helt ude ved Fælleden

          FOREDRAG: NYBYGGERSJÆL - KØBENHAVNS NYBYGGERKVARTERER

NYBYGGERSJÆL I KØBENHAVN

Hvilken karakter – og hvilken sjæl – finder vi i Københavns nye bydele? Hvordan er det egentlig at bo i byens nybyggerkvarterer, og hvilke fællesskaber, livsformer og hverdage vokser frem her? Er områderne primært for de få – eller er der plads til mange?

I dette foredrag stiller bylivskonsulent og cand.comm. Mira M. Cordsen skarpt på arkitekturen, menneskene og det levede liv i Københavns nybyggerkvarterer. Med udgangspunkt i fortællende nedslag og analyser tager hun publikum med på en række “vandrefortællinger” gennem byens nye kvarterer og viser, hvordan arkitektur, byrum og hverdagsliv hænger uløseligt sammen.

Foredraget tager afsæt i konkrete cases:
Århusgadekvarteret i Nordhavn, hvor hverdagslivet udfolder sig tæt på vandet.
Grønttorvet i Valby, hvor grønne hustage, fællesrum og naboskab sætter dagsordenen.
Ørestad Syd, hvor Fælleden dikterer rytmen, og genbrugsarkitektur og nye boligformer skyder op side om side.

Vi tager også et blik på Carlsberg Byen – en bydel bygget på industrihistorie, humle og fortællingen om J.C. Jacobsen og Sven Eske Kristensen. Hvordan balancerer nye byggerier med den historiske arv? Og hvordan arbejder byudviklingen med identitet, stedets ånd og arkitektonisk kontinuitet?

Foredraget stiller skarpt på de større spørgsmål i byens udvikling:
Hvilke værdier og idealer formes i nybyggerkvartererne? Hvordan skabes der liv og sjæl i nye bydele? Og hvilke områder står for tur, når kranerne rykker videre?

Et inspirerende og vidensbaseret foredrag for alle, der interesserer sig for byudvikling, arkitektur og det gode hverdagsliv i fremtidens København.

MÅLGRUPPE: Jer der arbejder med nybyggerkvarterer, Byplanlæggere, kommuner, arkitekter

FAKTA
Foredraget kræver projektor.
Varighed: 1,5 time
Pris: 10.000 kr. ( Prisen er fritaget for moms. Ved transporttid over 1 time påregnes en kilometertakst på 10 kr pr. km. ) 
Max antal deltagere: 50 personer ( over 50 personer pålægges et tillæg)

FOREDRAGSRÆKKE: Foredragene "Nybyggersjæl i København” "Byen som scene", "Grønne fællesskaber i byen", "Alternative boligformer i byen", samt "Bygningsværker af Bjarke Ingels Group" kan arrangeres som en samlet foredragsrække til i alt: 40.000 kr.

Book ved at udfylde nedenstående kontaktformular med forespørgsel på pågældende foredrag. Du kan også ringe på tlf. + 45 51 23 74 38 eller skrive til Mira M. Cordsen på mira@experienceorestad.dk