Tour de Jean Nouvel

Kære læser

Experience Ørestad er taget til Paris i januar og februar.
Her vil jeg gå på jagt efter Jean Nouvel bygningsværker, opleve skyskraberne i
La Defense, besøge Hr. Eiffel og spise en baguette eller tre.

Ørestad er beriget med “Meteoren”, “Den Blå Væg” eller er det “Bæltedyret” bygningen kaldes? Ja DR’s koncertsal, af den kendte franske arkitekt Jean Nouvel, har mange kælenavne.

Jean Nouvel er manden bag utallige prestigefyldte arkitekturværker i verden.
I 2008 blev den i dag 69-årige arkitekt beæret med Prietzker Prize for hans over 200 projekter. Prietzker Prize bliver ofte refereret til som arkitekturens Nobelpris.

Jeg har fundet et par af Jean Nouvel’s kendte bygningsværker her i Paris - nemlig den helt nyåbnede Philharmonie og bygningsværket Fondation Cartier - pour l’art contemporain.

 Philharmonien i Paris af Jean Nouvel. Åbnede 14. januar 2015. Foto: EØ

Philharmonien i Paris af Jean Nouvel. Åbnede 14. januar 2015. Foto: EØ

Den er ikke færdig!…

Men alligevel blev det besluttet, at Paris’ spritnye Philharmoni skulle åbne d. 14 januar til trods for, at den ikke er færdigbygget. En fransk skuerspillerinde, som jeg mødte, fortalte mig, at Jean Nouvel er rasende over denne beslutning, og han valgte ikke at deltage i åbningen. Man lader jo heller ikke tæppet gå på en forestilling, hvor slutningen endnu ikke er skrevet. Det blev Francois Hollande, Frankrigs præsident, der åbnede Philharmonien med plads til 2400 beskuere i “Le grande salle”.

 Philharmonien i Paris af Jean Nouvel

Philharmonien i Paris af Jean Nouvel

I søndags tog jeg ud for at se byggeriet. Den dag var der gratis koncert og tusindvis af forventningsfulde parisere stod i i kø i håb om at opleve Philharmonien for første gang.

Bygningen er stor og har en tung pondus, men den står samtidig let som en fjer. 
Det specialdesignede mønster, der går igen på bygningens facader, på vinduer og i fortorvsbelægningen fremkalder billeder af fugle, eftersårsblade, øgler og geometriske figurer. Figurer der næsten bliver kubistiske og samtidig er organiske.

Hjertet i Philharmonien, Le grande salle, gemmer sig inde bag de bølgende blanke ‘fiskeskel’, som også spejler bygningens omgivelser. 

Philharmonien får allerede store roser for sin fantastiske akustik, som jeg er så heldig at skulle opleve i februar i selskab med Orchestre de Paris.

Fondation Cartier - pour l’art contemporain...den er gennemsigtig.

Fondation Cartier - pour l’art contemporain, af Jean Nouvel, er et helt transparent bygningsværk, der gør op med udstillingsrummet som en ‘hvid kube’.

Bygningen har mange transparente lag - lag der både kan afsløre og gemme bygningens indre. Bygningen kan sammenlignes med DR’s koncertssal’s mange forskellige facader, der kommer frem på forskellig vis afhængig af lysets indvirkning på bygningen.

I Fondation Cartier kan væggene transformeres. Pludselig bliver glasvæggene let støvede og materede –  skjuler omverdenen. Væggene udøver en spejlende effekt og fremhæver rummets indre!
Endvidere bliver man selv afbilledet på væggen ved hjælp af spejlingseffekten og sætter spørgsmålstegn ved: ’Hvem bliver egentlig udstillet her!’ 

  Fondation Cartier - pour l'art contemporain fra 1994, Jean Nouvel. Foto: EØ

Fondation Cartier - pour l'art contemporain fra 1994, Jean Nouvel. Foto: EØ

Hvad kan transparens?

Du får lov at kigge ind bag ved murene. Det er ikke skjult, hvad der foregår inde i bygningen. Din nysgerrighed bliver vækket, og du får måske lyst til at se mere.

Men hvem er egentlig udstillet her? Mennesket, bygningen eller livet og omgivelserne udenfor? I mine øjne bliver det i Jean Nouvels bygningsværk en simpel vekslen mellem disse tre.

Rummet udgør den transparente bygning, hverdagslivet/omgivelserne der omringer bygningen og menneskets tilstedeværelse.

Du bliver bevidst om, at du kan vælge at iagttage bygningen, dig selv, eller livet udenfor. Legen med transparensen bliver en måde at iscenesætte mennesket på, og opdage hvordan man agerer, når væggene i et rum pludselig ændrer sig.

Personligt lagde jeg ekstra meget mærke til de nøgne træer, der omgiver bygningen. Nogle af træerne er endda indrammede bag den første transparente væg, der møder én på gadeplan. Da glasset blev tonet, så blev jeg mere bevidst om rummets størrelse. Det føltes intimt og mindre end før, hvor jeg kiggede ud på vinterhaven og træerne.  

Transparens sætter også fokus på bygningskonstruktionen.
Vrangen på bygningen vendes ud. Møtrikkerne bliver en autentisk del af bygningsværkets poesi, og ståldragerne danner mønstre på kryds og tværs, så man ser bygningens skelet.  

I mine øjne, er det en kunst at få beskueren til at iagttage rummet med indhold som et hele. Det er Jean Nouvel mester i. 

Så jeg sidder nu her i det 20. arrondisement i Paris og tænker på, at jeg er stolt over, at vi i Ørestad har DR’s koncertsal af Jean Nouvel. Ikke dårligt!

Je suis...

Gadebilledet i Paris er naturligvis præget af Charlie Hebdo, og det har været intenst at havne midt i det. Jeg finder budskaber, blyantstreger, stencils, statements og streetart på alle vægge og gadehjørner med en reference til “Je suis Charlie”. Væggene udtrykker sig frit! Der er selvfølgelig den risiko, at ens budskab bliver ‘malet over’, men så kan du heldigvis altid finde en anden væg at ytre dig på, som en gadekunstner har gjort på væggen her: